80 procent af de par, der bliver skilt, ender med at indgå i en ny familie. Med tanke på at næsten halvdelen af alle førstegangsægteskaber går i opløsning på et tidspunkt, er der tale om rigtig mange børn og voksne, som på et tidspunkt kommer til at indgå i en sammenbragte familie.
Da forældrene i denne type familie har gjort sig erfaringer fra et tidligere ægteskab, skulle man antage, at de ville have bedre chancer for at holde sammen på familien anden gang. Det er dog desværre ikke tilfældet. Trods gode intentioner ender hele ca. 75% af disse familier med at gå i opløsning. Det vil sige, at risikoen for et brud i den sammenbragte familie er enorm og faktisk markant større end i en ”førstegangfamilie”.
Kompleksiteten er stor i en sammenbragt familie. Både praktisk og følelsesmæssigt. De voksne skal forholde sig til flere hjem, hinandens exer og ikke mindst dine, mine og vores børn. Og uanset hvor meget, de prøver at elske deres nye bonusbørn, så er det umuligt at matche den tilknytning og kærlighed, som den biologiske forælder har til sine børn. Der vil altid være en (vanskelig) forskel.
Dertil kommer de problemer, som børnene oplever. De er – sat på spidsen – ”tvunget” til at forholde sig til en ny såkaldt bonusforælder og i mange tilfælde også til nye søskende. Disse nye familiemedlemmer kan med tiden vise sig at blive en bonus, men i de første år, er det ofte svært. For børnene har jo ikke selv valgt at indgå i den nye familie. Mange af dem oplever, at de taber tid med deres forælder, fordi deres mor eller far er nyforelsket i en person, som barnet kan have et meget ambivalent forhold til.
Det er altså på ingen måde underligt, at så mange sammenbragte familier ender med at gå i opløsning. Ikke desto mindre er det et problem, at det sker for 3 ud af 4. For når en sammenbragt familie går i stykker, skal børnene - nu for anden gang (!) - forholde sig til en skilsmisse, nye familiekonstellationer og eventuelt en flytning. Ydermere er der en risiko for, at børnene helt mister kontakten til deres bonusforælder og bonussøskende, da der ikke er juridiske rettigheder eller biologisk bånd, der binder dem sammen. Hermed mister børnene potentielt vigtige tilknytningsrelationer, som de måske endelig er begyndt at holde af.
Derfor er det en glæde, at vi nu med hjælp fra Østifterne kan tilbyde disse familier en håndsrækning. Helt konkret vil vi i 2023 og 2024 – og også fremover:
- Udvikle og udbrede et fagligt forankret kursustilbud til sammenbragte familier i København og Aarhus.
- Udvikle og udbrede hjælp til sammenbragte familier digitalt.
- Uddanne de frivillige på Partelefonen samt andre relevante fagpersoner, så de kan tilbyde hjælp i deres regi.
Læs mere om Center for Familieudvikling her
