Amnesty - MIN VERDEN - VORES VERDEN

Som global menneskerettighedsbevægelse er det en af Amnestys vigtigste opgaver, at der tilbydes undervisning i menneskerettighederne til målgrupper i både det globale nord og syd

Knap halvdelen af danske børn og unge kan ikke nævne en eneste menneskerettighed. Samtidig skal de navigere i en verden med en voldsom øgning af hadefuld tale, fake news og ekkokamre.

Med projektet ’MIN VERDEN – VORES VERDEN’ ønsker Amnesty at nå målgruppen af unge i alderen 13-18 år med et projekt præsenteret i øjenhøjde og med relaterbare kommunikationsmidler, for på den måde at opnå et forhøjet vidensniveau om global udvikling og menneskerettigheder. Netop gruppen af danskere med en erhvervsuddannelse er blandt dem, der bakker mindst op om udviklingsarbejdet i Danmark.

Projektets overordnede tematik, menneskerettigheder under pres i Østeuropa, vil formidles gennem et undervisningsforløb, hvor eleverne får konkret viden om og forståelse for ytringsfrihed, diskrimination, fake news og hadtale bundet op på demokrati, LGBTI+ og krigen i Ukraine.

Amnesty har engageret sig med Astralis, der har fokus på hadtale og diskrimination i esport, for at skabe en interessebro, der kan bidrage til at engagere målgruppen. Det vil bl.a. ske gennem en CS:GO-bane (Counte-Strike), hvor spillere skal navigere gennem forskellige spørgsmål om menneskerettigheder på tid. Spillet vil give mulighed for, at menneskerettighedsbudskaberne kan nå ud til målgruppen i fritiden i et lystpræget miljø.

Læs mere om projektet MIN VERDEN – VORES VERDEN her

Kom godt videre

Børn og unge som pårørende

Et samarbejde om udvikling af undervisningsmateriale til fagprofessionelle, som skal klæde dem på til at hjælpe børn og unge med syge forældre

"Hvor F*^#K er demokratiet"

Et samarbejde med TV 2 Kosmopol og Lakserytteren bliver der produceret seks programmer, som går tæt på demokratiet op til det kommende folketingsvalg

Sundhedsfagligt introduktionsforløb til tolke

Østifterne støtter Indvandrermedicinsk Kliniks forløb, hvor tolke gives et introforløb

Sorgpilotuddannelse

Østifterne har støttet en kvinde fra Nykøbing Falster til at tage uddannelsen som sorgpilot

KFUM Idræt - TEAM UP

Projektet vil gå nye veje for at finde ud af, hvad der giver mening for de 15 – 20-årige pigers trivsel på ungdomsuddannelserne

Social ulighed i sundhed blandt etniske minoriteter

Projektets formål er at fremskaffe viden, der kan forbedre kommunikationen mellem patienter med indvandrerbaggrund og det sundhedsfaglige personale